It-baseret forbedring af organisatoriske processer
Indhold
1. Organisatoriske processer. Forskellige typer af organisatoriske processer, fx marketing- og salgsprocesser, produktionsprocesser, beslutningsprocesser osv, samt cases som illustrerer, hvordan de forskellige typer af processer kan ændres vha. innovativ anvendelse af IT.
2. Teknologisk og organisatorisk innovation: Forskellige typer af innovation, innovative processer, kreativ problemløsning og skabelse af innovative miljøer, teknikker til idé-generering, ledelse af innovation osv.
3. Paradigmer indenfor IT-baseret organisatorisk forandring: En gennemgang af forskellige teorier/paradigmer (fx socio-teknik og organisatorisk læring), og de antagelser der ligger bag de forskellige metoder til IT-baseret organisatorisk forandring (fx BPR). Muliggør kritisk og reflekteret evaluering, tilpasning og anvendelse af de forskellige metoder.
4. Proces-modellering, -simulering, -analyse og –design: Forskellige metoder til systematisk modellering, simulering, analyse og (re)design af organisatoriske processer, herunder fx BPR, Lean og SSM.
Undervisnings- og arbejdsformer
SEMINAR
Kurset afvikles som en række af forelæsninger og mindre øvelser og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde. En væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet.
Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet bliver inddraget i kurset og brugt som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.
Undervisningen baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag.
Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, der illustrerer innovativ anvendelse af IT til at transformere organisatoriske processer.
ECTS: 5