Unik kandidatuddannelse - kun på Aalborg Universitet
Cand.it. i it-ledelse er en 2-årig kandidatuddannelse målrettet samfundsvidenskabelige bachelorer. Uddannelsen udbydes gennem it-vest, der er et forsknings- og uddannelsessamarbejde om it.
Cand.it. i it-ledelse har fokus på ledelse, forandring og udvikling af organisationer gennem dygtig anvendelse af it.
It er fundamentet i enhver moderne organisation, og derfor er it et centralt omdrejningspunkt, uanset om du vil satse på en karriere som leder af en it-enhed, forretningsanalytiker, organisationskonsulent, eller du har ambitioner om at designe og udvikle komplekse it-systemer, der fremtidssikrer virksomheder og organisationer.
Har du besøgt studiets fanside på facebook? Set vores videoer? Læst om fire studerendes oplevelser hos Vestas i Manila?